Bag om PH datacenter

PH står for Poul Hansen. Poul er i dag et af de mennesker, man med rette kan kalde en kyndig IT-specialist. Det lå på ingen måde i kortene, at IT skulle være Pouls levevej, for det hele startede med køer! Læs med i hans historie og bliv inspireret af et menneske, der har bygget en bæredygtig forretning på forandringsvillighed.

 

PH Datacenter har i sin egen opstart været omkring Udvikling Vejen for iværksættersparring. Nu vender han tilbage men denne gang for at afholde et inspirationsseminar for nye og eksisterende kunder, der vil vide mere om Microsofts nyeste IT-systemer. Der er noget ved PH Datacenter, som skiller sig ud fra normerne i IT-branchen. Det handler om deres tilgang til kunder. En tilgang som er omdrejningspunktet i hele deres forretningsstrategi.

 

Fra kørestol til Microsoft Silver Partner

DNA’et i PH Datacenter udspringer fra Poul selv. Det på trods af, at PH Datacenter i dag har et bredt samarbejde med både eksterne konsulenter og underleverandører. Poul startede ellers med at købe sine forældres ejendom i en alder af 26 år og havde en klar forventning om, at hans liv skulle dreje sig om kvægdrift og landbrug. En diskusprolaps og et halvt år i kørestol, sendte ham i en anden retning. En uddannelse med speciale i drift- og skatteregnskaber samt et job som kørende sælger inden for økonomisystemer satte gang i en udvikling, der fik Poul til at gå vejen som selvstændig. Firmaet IT Service Poul Hansen blev startet op hjemme fra køkkenbordet i 2004. PH Datacenter blev etableret i 2014 med udgangspunkt i cloudløsninger, som er ved at slå igennem for alvor de senere år.

 

Værdibaseret salg er fremtidens produkt

I 2004 solgte Poul Hansen IT-produkter. Det gjorde han også i 2012-2015, men så skete der et stort skift. Skiftet betød ændring af både forretningsmodel og salgsstrategi for at stå bedre gearet til fremtiden. I dag sælger PH Datacenter slet ikke produkter i ”traditionel forstand” men værdibaserede IT-systemer og IT-løsninger. Et værdibaseret IT-system eller konsulentydelse pakke er baseret på kundens aktuelle behov og sammensættes med udgangspunkt i faste månedlige ydelser. Alt sammen med fokus på at finde frem til den bedste løsning til den billigste pris. Det gør det langt nemmere at overskue – både for PH Datacenter og deres kunder.

 

Vi skal være på forkant med vores forretningsmodel

”Det nytter ikke noget at hænge fast i vores egne metoder. Kommer der nye IT-produkter på markedet, der er bedre og billigere, skal mine kunder tilbydes det”, fortæller Poul. Inden for IT-branchen går det lynende stærkt, og derfor er PH Datacenter også nødt til at stå forandringsparat og villig til at følge med. ”Vi er et af de første IT-firmaer, der har valgt den strategi som en del af vores grundlæggende værdier. Det er fremtiden. Kundens behov i fokus. Det er det, som tæller i dag”, fortsætter han. Som han selv siger, så handler det herefter om at finde frem til en løsning, der samtidig er rentabel. Hos PH Datacenter sker der derfor kontinuerlig tilretning inden for det faste sortiment af IT-systemer.

Strategien betyder, at der opstår en langt større tillid mellem Poul og hans kunder. Det er især vigtigt, hvis der f.eks. skal foregå et stort skift fra en kodet IT-infrastruktur, som en enkelt person har siddet med, til en outsourcet løsning, hvor PH Datacenter har udvalgt forskellige specialister til at samarbejde om kundens løsning. Man tænker umiddelbart, at det er dyrt, fordi der er flere personer sat i arbejde. Det er det ikke. Tværtimod.

 

Vi spurgte Poul, hvor PH Datacenter er om 5 år:

Dengang jeg solgte produkter i mit IT-firma, var jeg så stresset. Jeg kunne blive ringet op midt om natten pga. server nedbrud. Ind i mellem måtte jeg arbejde 2 dage i streg uden søvn. Jeg har opdaget, at der er noget, der hedder livskvalitet. Det er udviklingen med vores nye forretningsmodel, der har skabt det. Jeg har tænkt mig at vægte min og min families livskvalitet lige så højt, som jeg gør i dag, hvis ikke højere. PH Datacenter eksisterer på mine kunders behov. Den fokus smitter af på livet ved siden af PH Datacenter, og Poul har i dag også tid til at passe sin voksende fritidsinteresse – Jels Biavl – som er familiens store hobby. Tiden med bierne giver mere overskud til at kunne følge med i den vækst, som PH Datacenter har gang i. Der udvides allerede med 2 nye ansatte fra næste år. ”Om 5 år har vi endnu flere ansatte og er stadig foretrukken Microsoft Partner med tilfredse, langsigtede relationer i vores kundeportefølje!”, lød de afsluttende ord fra Poul.

 

Fakta om PH Datacenter

PH Datacenter har kontor og administration i Jels og har eksisteret siden 2014. PH Datacenter er en loyal og stabil leverandør af udvalgte IT-løsninger fra et fast sortiment.  IT handler om tryghed og om at have en sikkerhedsline. PH Datacenter kan være din sparringspartner, din projektleder eller eksterne IT-ansvarlig. Som Microsoft Silver Partner og eksperter i Office 365 og Dynamic 365 Business Central (NAV og C5) tilbyder de nogle af Danmarks bedste priser inden for IT-hjælp/support, rådgivning og teknisk assistance. I dag foregår et optimalt og moderne netværk i skyen, men der kan selvfølgelig stadig håndteres almindelig serverdrift.

PH Datacenter har i dag et bredt samarbejde med flere konsulenter og enkeltmandsfirmaer. Det betyder, at der er kapacitet til at hjælpe til både store og små virksomheder i hele Danmark. 

Vi afholder seminar i Rødding og Birkerød - vil du vide mere?

Jeg vil gerne kontaktes og høre mere om seminaret

Jeg accepterer betingelserne

Dynamic 365 Business Central

Med Dynamics 365 fra Microsoft udvider vi grænserne i programmet til den grundlæggende bogføring. Den største fordel er, at I får et totalt overblik over jeres virksomhed.

Læs mere om Dynamic 365

Forstå hvad jeres IT-løsning kan gøre for jer

Hos PH Datacenter gør vi vores bedste for, at vores rådgivning foregår i øjenhøjde. Derfor tilbyder vi også forskellige former for undervisning. Vi skræddersyer ofte de enkelte undervisningsdage ud fra deltagere og indgangsvinkel. Vi ved godt, at IT kan være svært at forholde sig til hos mange, der blot ønsker, at det fungerer. Ikke desto mindre giver en basis forståelse af jeres IT-system bedre trivsel og effektivitet, så både tiden og ressourcerne kan være ganske godt givet ud.